INDIVIDUEL TERAPI & FAMILIETERAPI
Individuel terapi og familieterapi
Vi tager udgangspunkt i det du, eller I som familie, står i og det du har brug for at tale om. Fortiden er interessant i det omfang den står i vejen for livet i nutiden. I samtalen finder vi nye perspektiver og håb. Målet er at komme tættere på at leve det liv du eller I ønsker. Sammen kan vi tage de første skridt i den rigtige retning.
—INDIVIDUEL TERAPI—
De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet eksistentielle kriser, sorg, traume eller stress. Eller at blive overvældet af angst, negative tanker, nedtrykthed eller depression. Alt sammen udfordringer der kan hæmme os i at leve livet, sådan som vi ønsker det.
Det kræver mod og ofte overvindelse, at række ud og bede om psykologfaglig hjælp. Jeg har arbejdet som psykolog i mere end 20 år og har erfaring i at hjælpe mennesker på deres vej i livet. Jeg møder dig med respektfuldhed og omsorg - som en samtalepartner der er klar til at undersøge, udfordre og udvikle det du står i, sammen med dig.
Narrativitet, mentalisering og compassion er mine teoretiske udgangpunkter - herfra kan vi undersøge de relationer, vanskeligheder og dilemmaer du er udfordret af. Gennem samtalen får du nye perspektiver på dine relationer, strategier og selvforhold. Målet er at skabe nye handlemuligheder, så du kommer tættere på at leve det liv som du ønsker dig.
Sammen finder vi ud af hvilken form og ramme omkring samtalen der passer godt til dig og den problemstilling du er udfordret af. Nogle finder compassion meditationer hjælpsomme, andre er glade for MBT og/eller narrative samtaler. Særligt børn og unge kan være glade for en samtale i naturen, med inddragelse af naturterapeutiske metoder. Jeg tilrettelægger alle forløb så de passer til den enkeltes behov.
Mine lokaler ligger i Hellebæk, kun 5 kilometer fra Helsingør, og alligevel med følelsen af at komme "ud i det fri" med højt til himlen og plads til ro og fordybelse.
Særlige kompetenceområder
Sorg
Krise
Stress
Traume
Overgreb, vold i nære relationer
Angstproblematikker
Børn og unge samtaler
Familiebehandling
Eksistentielle temaer
Selvværd
Livsfortællinger
Teoretisk og metodisk tilgang
Jeg er uddannet narrativ terapeut og supervisor og har taget flere kurser i systemisk familieterapi. I det narrative er vi optaget af dit livs fortællinger - og fortællingers betydning/magt i dit liv?
Jeg er efteruddannet i mentaliseringsbaseret teori og metode og har arbejdet med dette i mange år. I mentaliseringsbaseret terapi er vi optaget af forståelser - hvordan forstår vi os selv og hinanden?
Jeg er også efteruddannet i compassionfokuseret terapi, som er en terapiform hvor vi er særligt opmærksomme på de tanker vi gør om os selv. Compassionfokuseret terapi er 3 generation kognitiv terapi og her inddrager vi meditationer og konkrete øvelser som understøtter udviklingen af et sundt selvforhold.
— FAMILIETERAPI—
Alt for mange familier i vores tid er pressede. Alt for mange børn er i mistrivsel. Vi hører om det hele tiden i medierne - og alligevel bliver vi let rådvilde og i tvivl om hvad vi skal stille op, hvis det rammer os selv. Alle i familien i mistrivsel, hvis bare én er. Vores relationer er både dem vi lever for og dem, som giver os de største udfordringer.
Selv når der er meget kærlighed, går vi tit galt af hinanden og har vanskeligt ved at forstå hvad der sker inden i vores nærmeste og i os selv. Narrative og mentaliseringsbaserede samtaler kan hjælpe os til at blive klogere på hinanden og os selv.
Har du et barn, som ikke trives, er du i tvivl om din egen rolle og måde at være forælder på, eller oplever I vanskeligheder med at få gode samspil etableret i familien, så kan familieterapeutiske samtaler være hjælpsomme. Jeg tilrettelægger forløb for familier, som både kan indeholde individuelle samtaler og familiesamtaler, aktiviteter, observationer med feedback samt psykoedukation - viden om - hvad der kan være på spil inden i både børn og voksne.
Familier i professionelt regi
Jeg tilbyder samtaler til forældre og børn på krisecentre, børn og unge som er anbragt i et døgntilbud eller til plejeforældre, som ønsker supervision.
Jeg laver også gerne samspilsobservationer med feedback, mentaliseringsbaserede familieforløb eller deltager på andre måder i udredende forløb. Jeg undersøger altid med udviklingspotentialer for øje.
Hvis familierne ikke kan komme til mig, er det muligt at jeg kan komme til jer.
Prisliste
Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen. Derfor kan du ikke bruge en henvisning fra din læge hos mig. Hvis du har en privat sundhedsforsikring kan du med stor sandsynlighed selv vælge psykolog og så vil din forsikring dække hos mig. Sygesikring Danmark giver ligeledes tilskud til et bestemt antal samtaler om året.
Individuel terapi for selvbetalere
1 time
1000kr
Individuel terapi for forsikringskunder
1 time
1200kr
Familiesamtale med to eller flere personer
1 time
1500kr
Familiesamtale med to eller flere personer
90 min
1800kr
Familier i professionelt regi afregnes med timepris + evt. kørsel
Kontakt mig for nærmere pris ved samlet opgave
Betaling sker som udgangspunkt ved mobilepay. Hvis ikke du er tilknyttet mobilepay, kan du betale via bankoverførsel.
Afbud: dagen inden før kl. 16.00 - ingen gebyr. Afbud samme dag betales fuld pris.
Du finder mig i bygning A. Der er gratis parkering 1 time og herefter betalingsparkering med en afgift på 10 kr.- i timen. Der kører bus og tog lige til døren.
Kontakt
vickisieling.dk
Ndr.Strandvej 119, bygning A
3150 Hellebæk